Gå til hovedindhold

Er det dig?: DeiC søger kommunikationskonsulent

DeiC søger en dygtig kommunikationskonsulent med teknisk forståelse, erfaring med forskningsformidling på tværs af grænser og evnen til at skrive gode historier.
Af
tir, 06/18/2019 - 08:45

Danish e-Infrastructure Cooperation (DeiC) leder efter en kommunikationskonsulent, der skal biddrage med at finde og skrive de mange gode og spændende historier fra forskningsmiljøet.

DeiCs kommunikationsteam deltager i EOSC-Nordic-projektet, der har til formål at øge kendskabet til resultaterne fra projektet i de nordiske og baltiske lande. Som kommunikationskonsulent tilknyttet projektet bliver din opgave blandt andet at formidle udviklingen og være med til at arrangere egne events samt sikre projektets deltagelse og synlighed i andre relaterede events.

Læs mere : EOSC-Nordic: Projektet, der skal bygge og integrere European Open Science Cloud i den nordiske og baltiske region.

Hvis du tilbydes stillingen, bliver du en del af et kommunikationsteam bestående af fire personer, placeret i Aarhus og på DTUs campus i Lyngby, der hjælper og supplerer hinanden på tværs af egne områder.

DeiC er en virtuel organisation under Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Vi leverer digital infrastruktur til dansk forskning, herunder forskningsnet, HPC-faciliteter, storage og services og applikationer, der understøtter dette.

Ansættelsen sker på DTU, der har en mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 10.600 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 5.800 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, myndighedsrådgivning og innovation, som bidrager til øget vækst og velfærd.

Vi glæder os meget til at møde dig.

Læs mere: