Gå til hovedindhold

Videnskaben vælter ud af de danske supercomputere!

National supercomputing er et anvendt værktøj i dansk forskning. Nu mere end 500 internationale publikationer fra de nationale HPC anlæg.
Af
04/09/2019 11:09
Billede
publikationsliste
Grafik: Colourbox.

De danske nationale supercomputere blev etableret tilbage i 2014 og 2015, til fælles nytte og gavn, og for at dansk forskning fremadrettet kunne udøve forskning i verdensklasse.

DeiC følger nøje den udvikling af brugere og forskning som anvender de nationale supercomputing anlæg, også kaldet High Performance Computing (HPC). Tre nationale HPC-anlæg blev dedikeret til hhv. Life Science (Computerome), multidiciplinær forskning (ABACUS2.0) samt samfundsvidenskab og humaniora (Kulturarvsclusteret).

Siden etableringen af de nationale HPC anlæg har antallet af videnskabelige publikationer kun været stigende. Denne analyse blev første gang offentliggjort i DeiCs årsrapport for 2017, hvor ialt 290 publikationer blev registreret for perioden 2015-2017.

Senere blev 60 publikationer efterregisteret for 2016-2017. Lige nu pågår indsamling af videnskabelige publikationer fra de nationale HPC anlæg, og indtil videre er 156 publikationer på listen for 2018. Der vil til efteråret 2019 ligge nye data klar for perioden 2015 til 2018, dvs. en fireårig periode.

De nu mere end 500 publikationer synliggør brugen af national HPC i dansk forskning, og dette billede kan ikke tegnes på normal bibliografisk vis.

Billede
Publikationsliste
Grafik: DeiC

Figur 1. Publikationer indenfor samfundsvidenskab og humaniora, der inkluderede national HPC i perioden 2015 til 2018.

Det skal fremhæves at hver enkelt publikation er blevet verificeret af HPC brugerne, for at få et retvisende billede af hvor mange publikationer, der har inkluderet national HPC. Mindre end 20% af publikationerne "fanges" ved en bibliometrisk søgning, og derfor har de nationale HPC-brugere skulle angive specifikt, hvilken regnekraft de har benyttet.

Listen inkluderer nu også publikationer fra samfunds-videnskab og humaniora, hvilket er nyt i forhold til analysen for 2015-2017.

Det er især ABACUS2.0 der har været supercomputeren bag samfundsvidenskab og arkæologi (Fig. 1, Reference 2-7). Kulturarvsclusteret, også kaldet KAC, har været operationsdygtig siden 2018, og der forventes publikationer, der har inkluderet brug af KAC, i de kommende år.

Dog har en forsker allerede kigget på det danske world-wide-web ved brug af KAC (Fig. 1, Reference 1). Hør om professor Niels Brüggers forskning i det danske web (Podcast) eller læs mere her (Nyhed).

Det forventes at sætte publikationsanalysen i perspektiv til OECD landene og det danske forskningsbarometer. Indikatorer for forskningsproduktivitet, synlighed og gennemslagskraft vil blive belyst ved f.eks. antal af publikationer, feltvægtede citationer samt andel af publicering i verdens top 10% mest citerede videnskabelige tidsskrifter.

Analysen vil blive præsenteret under titlen "Insights on World Class Research from National Supercomputing in DK" ved DeiC konferencen i oktober 2019.

Læs mere

Øverst i denne artikel er vist et udsnit af netværksanalyse på nøgleord fra de 500 publikationer.