Gå til hovedindhold

Nyt job: Vil du stå i spidsen for de nationale supercomputer-aktiviteter?

Anvendelse af supercomputere i forskningen er et område, der prioriteres højt. Nu har du mulighed for at blive chef for HPC-aktiviteterne.
Af
05/12/2019 09:12

DeiC står i de kommende år over for en stor og meget spændende opgave med at samarbejde med universiteterne om opbygning af et nationalt landskab, der understøtter danske forskeres behov for supercomputing, support og kompetenceudvikling.

Hvis du har interesse for at koordinere implementeringen af et velfungerende og sammenhængende nationalt system med kollegaer både centralt og på universiteterne, så er det nu du skal sende en ansøgning afsted.

DeiC er nemlig på jagt efter en chefkonsulent til koordinering af de nationale HPC-aktiviteter.

Danmark deltager i det europæiske EuroHPC-initiativ om opbygning og anvendelse af pre-exascale supercomputere, og er konsortiepartner i den finske EuroHPC LUMI-computer. Det bliver HPC-chefens ansvar at medvirke til at viden og erfaringer fra initiativerne kommer dansk forskning til gode. 

Du kan få meget mere viden om HPC-området og LUMI-projektet på DeiCs webside.

De primære arbejdsopgaver er:

  • Ledelse af HPC og kompetence-aktiviteterne og medarbejderne på området
  • Samarbejde med DeiCs bestyrelse og universiteterne om implementering og udvikling af det fremtidige nationale HPC og kompetence landskab
  • Deltage i internationalt samarbejde og koordinering, og sikre at viden og muligheder herfra anvendes nationalt
  • Samarbejde med bestyrelse og de øvrige hovedområder i DeiC om implementering af en ny organisation til koordinering af nationalt digital forskningsinfrastruktur.

Der er mulighed for at arbejde enten på Aarhus Universitet eller på DTU, Lyngby Campus, hvor DeiC har kontorer.

Der er frist for ansøgninger den 12. januar 2020.

Læs mere: