Gå til hovedindhold

Eduroam oplever solid stigning i antallet af logins

I 2019 er der sket en markant stigning i antallet af logins på eduroam, der giver adgang til trådløse netværk på tværs af institutionerne. Her er de danske tal.
Af
fre, 08/27/2021 - 12:36
Billede
eduroam-logo
eduroam

Eduroam er et globalt samarbejde, hvor forsknings- og uddannelsesinstitutioner giver hinandens studerende og ansatte adgang til trådløse netværk.

Det er samtidig en af DeiCs mest populære tjenester, og den danske del af eduroam har oplevet en markant stigning i antallet af logins i 2019.

Sammenlignes 2019-tallene med de tilsvarende fra 2018, er der således sket en stigning på 16 procent i antallet af logins samt en mindre stigning i antallet af virksomheder, som er tilknyttet eduroam.

Stigningen i brugen af eduroam er sket på stort set alle fronter, både hvad angår brugen af eduroam på brugernes hjemmeinstitution, i naboinstitutionen, som gæst på en helt anden institution eller i udlandet.

Billede
Antal unikke logins fra danske eduroam institutioner i 2018 og 2019
Grafik: DeiC

WiFi eller mobiladgang?

At der har været en stigning siden 2018, kan måske virke overraskende. Mange danskere vil opfatte mobildata som et fuldt gyldigt alternativ til WiFi (som eduroam) og nogle mobilbrugere tænker mindre og mindre på deres brug af WiFi.

Når forbruget af eduroam alligevel stiger, kan det skyldes at eduroam i praksis er den mest relevante og tilgængelige måde at tilgå internettet og egne netværk.

Eduroam har også en anden væsentlig egenskab. Tjenesten er direkte tilgængeligt fra de indendørs lokaler, hvor folk fra uddannelses- og forskningsverdenen opholder sig i længere tid.  I takt med diverse energirenoveringer vil mobilsignalet oftere og oftere blive dæmpet på vejen fra mobilmasterne igennem energiruder, armeret beton og avancerede bygningsmaterialer.  

Grunden til at flere virksomheder har tilsluttet sig eduroam i 2019 kan sandsynligvis forklares ved, at det er gratis at tilbyde eduroam til sine brugere – uanset om organisationen er en del af et universitet, en café eller et konferencecenter og at lige netop eduroam-brugere er flittige brugere af netværk.

Hvis du ikke allerede har tilsluttet din organisation til eduroam, så hjælper vi dig gerne ombord.

Du kan kontakte os her.

Læs mere: