Gå til hovedindhold

DeiC årsrapport 2020 er klar

I årsrapporten kan du læse en status over året, der gik og få overblikket over økonomien.
Af
ons, 08/25/2021 - 10:02
Billede
Diagram
Grafik: Colourbox.

2020 var i skæret af Covid-19 et begivenhedsrigt år for DeiC.

Den DeiC-aktivitet, der har været mest påvirket af pandemien er uden tvivl videotjenesten Zoom.

Versionen af Zoom, som tilbydes til universiteter og institutioner, har således oplevet hjemmearbejde på nærmeste hold. I forbindelse med hjemsendelserne i marts 2020 skete der en eksplosion i antallet af brugere, og for hele året blev det til mere end 15 millioner mødetimer.

Forskningsnettet

Henover sommerferien faldt antallet naturligt for igen at stige til nye højder frem til jul. Tendensen ser i øvrigt ud til at fortsætte i 2021. På trods af de meget pludselige og meget store belastninger på tjenesten, har Zoom stadig formået at holde skansen og derved været en stabil videomødetjeneste gennem hele året.

Også på de øvrige områder som HPC og data management er der opnået milepæle.

I maj 2020 vedtog bestyrelsen at etablere fire nationale HPC-centre som forskellige konsortier som universiteterne stod bag. I november kunne to af centrene åbne for brugere fra alle universiteterne, og det første store skridt i bestyrelsens bestræbelser for at give adgang til store regneressourcer for alle danske forskere var taget.

På data management-området blev den første udgave af en national strategi for data management baseret på FAIR-principper sendt i høring. Den forventes lanceret medio 2021.

I rapporten kan du også finde DeiC i udvalgte tal, tekster og grafer samt naturligvis årsregnskab for 2020.

Du kan finde årsrapporten her (PDF).

Go’ læselyst.

Læs mere: