Gå til hovedindhold

Front Office koordinator med servicemindset og projektleder-gen søges

Er du relationsbygger og trives du med at have mange bolde i luften? Har du lyst til at være omdrejningspunktet for kontakt til vores primære partnere på de 8 danske universiteter?
Af
13/06/2023 14:06
Billede
Papirudklip af mænd i grå og hvid på grøn baggrund
Billede: Colourbox

Jobbeskrivelse

Er du relationsbygger og trives du med at have mange bolde i luften? Har du lyst til at være omdrejningspunktet for kontakt til vores primære partnere på de 8 danske universiteter og være den med det store overblik over deres behov og vores løsninger?

Så er nedenstående stilling måske noget for dig!

Danish e-infrastructure Cooperation (DeiC) er det nationale samarbejde med og mellem universiteterne om levering af digital forskningsinfrastruktur. DeiC's hovedopgaver er levering af supercomputere, datalagring og data management-tjenester, forskningsnet og tilhørende tjenester. DeiC koordinerer infrastrukturen og repræsenterer universiteterne i internationale organisationer. Vi formidler viden om international udvikling og muligheder til samarbejdet og understøtter myndighederne omkring blandt andet strategiudvikling og –implementering.

Vi søger en koordinator, som skal være omdrejningspunkt for kontakt til Front Office på de 8 danske universiteter, som vi arbejder tæt sammen med. Front Offices er DeiCs hovedindgang på universiteterne og bindeleddet mellem DeiC og forskerne. , Du skal sætte dig godt ind i behov hos Front Offices, så de får den bedst mulige service fra os, samtidigt med, at du også har et godt overblik over og god indsigt i de forskellige tilbud, vi har.

Det er vigtigt, at du er servicemindet og godt kan lide at bygge og vedligeholde gode relationer. Du skal kunne kommunikere med både tekniske, akademiske og administrative personer og være dygtig til at finde de løsninger, der virker for dem samtidig med, at du giver internt input til, hvordan vi kan forbedre vores indsatser generelt overfor Front Office.

Du vil blive en del af vores ledelsessekretariat med tæt tilknytning til vores kommunikationsteam, DeiC’s ledelse og teknisk-faglige teams for High Performance Computing (HPC) og Datamanagement (DM). Stillingen er nyoprettet, og du har rig mulighed for selv at være med til at forme dine opgaver. Dine væsentligste opgaver 

  • Du bliver den primære ansvarlige for samarbejdet med Front Office på de 8 universiteter
  • Du bidrager aktivt til at informere Front Office generelt om adgang til viden, tjenester, kald, aktiviteter og events via forskellige platforme og ved personlig kontakt
  • Du er opsøgende og drivende i samarbejdet med Front Office, afholder statusmøder, samler input og har overblikket over det enkelte Front Office, og hvordan du servicerer dem bedst muligt
  • Du sætter dig ind i procedurer og systemer, så du kan hjælpe Front Office med ansøgninger og processer fra start til slut
  • Du får et tæt samarbejde med DeiCs HPC og DM teams og sikrer derigennem koordinering mellem aktiviteter der og i samarbejdet med Front Office på universiteterne. 
  • Du er med til at sikre, at DeiC opleves som en tilgængelig, serviceorienteret og kvalificeret samarbejdspartner for Front Office.

Vi forventer, at du

  • Har en relevant uddannelse indenfor administration, account management og/eller service.  
  • Er servicemindet og kan lide at have den personlige kontakt med mange forskellige typer mennesker
  • Kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
  • Arbejder struktureret, er god til planlægning og kan holde mange bolde i luften – uden at tabe overblikket
  • Er god til at prioritere og balancere mange forskellige typer af input, så du kan finde de gode løsninger
  • At du er proaktiv og nysgerrig i din tilgang
  • Har lyst til at sætte dig ind i systemer og processer, så du kan vejlede Front Office bedst muligt
  • Hvis du har kendskab til IT-branchen eller forskningsverdenen vil det være et absolut plus.
  • Kan lide en hverdag med mange forskellige aktiviteter, hvor du arbejder selvstændigt, tager initiativ og ansvar og følger aktiviteterne til dørs

Stillingen er velegnet til både til erfarne men også nyuddannede, karriereskifte, osv. som vil prøve kræfter med et nyt område.

Stillingen vil indebære rejseaktivitet, primært i Danmark med besøg på de otte universiteter. 

Løn og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Lønniveauet vil være afhængigt af din uddannelse og relevant joberfaring. Stillingen er på 37 timer inklusiv frokost og ønskes besat hurtigst muligt. Arbejdssted er i DeiCs lokaler i Universitetsbyen Aarhus Universitet eller på DTU i Lyngby. 

Ansøgning og kontakt Vi skal modtage din online ansøgning senest den 6. august 2023. Ansøg ved at følge linket her og scroll ned for at finde knappen "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Samtaler forventes holdt den 10. august 2023. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Gitte Kudsk på 2480 1207.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.