Gå til hovedindhold

Publikationslisten er nu opdateret frem til 2019

Listen med forskningspublikationer, der har anvendt HPC, er opdateret frem til 2019 og indeholder nu 835 videnskabelige artikler i det søgbare index.
Af
25/06/2020 11:06
Billede
Forsker
Foto: Colourbox.

DeiC arbejder løbende på oversigten over hvilke forskningspublikationer, der har gjort brug af de tre nationale HPC-anlæg (High Performance Computing).

Tallene indsamles, analyseres og offentliggøres i vores publikationsliste, der nu omfatter hele perioden mellem 2015 og 2019 (og en enkelt publikation fra 2020). Det betyder, at der samlet set er registreret 835 forskningspublikationer gennem en periode på fem år. I 2018-opgørelsen var tallet på 576.

Billede
Birgitte Vedel Thage
Foto: Torben B. Sørensen

I gennem de sidste år har vi set tegn på en stabilisering i antallet af publikationer, der anvender national HPC, på alt i alt cirka 250 udgivelser om året. Dette er et flot resultat, som er skabt i tæt samarbejde med de nationale anlæg og deres brugere. Vi håber, at synliggørelsen af hvilke fagdiscipliner, der har fundet vej til supercomputing, kan vise, hvor bredt det allerede favner. Det bliver spændende at følge publikationsudviklingen fra det nye nationale HPC-landskab, der er under udarbejdelse,” fortæller Birgitte Vedel Thage, der er chefkonsulent i DeiC og projektleder på publikationslisten.

Kulturarvsclusteret er med

I den opdaterede publikationsliste kan du nu også finde de to første artikler fra Kulturarvsclusteret, der blev tilkoblet i slutningen af 2018. Desuden omfatter opgørelsen udgivelser fra Computerome på Risø og ABACUS2.0 på SDU.

Niels Brügger, der er professor i Medievidenskab på Aarhus Universitet har blandt andet anvendt Kulturarvsclusteret i forbindelse med sin forskning.

I starten af året blev der tilføjet en søgefunktion til databasen for derved at gøre det nemmere at finde rundt i de videnskabelige publikationer, eksempelvis gennem fritekstsøgning i publikationernes titel.

Analyse og verdensmål

I de kommende måneder pågår arbejdet med at analysere indholdet i de mange danske forskningsprojekter. Som noget nyt, vil indholdet denne gang blive vurderet i forhold til FNs 17 verdensmål.

Arbejdet forventes færdigt efter sommerferien.

Hvis din publikation mangler på listen, kan du stadig indsende informationerne herfra

Læs mere:

  • Du kan finde publikationslisten her.