Gå til hovedindhold

Webinar om Open Science og eduVPN

GÉANT afholder i denne måned to webinarer, der introducerer dig til Open Science og eduVPN.
Af
fre, 10/09/2020 - 08:32

Den europæiske samarbejdsorganisation for e-infrastruktur og tjenester til forskning og uddannelse, GÉANT, afholder to spændende webinarer, hvor du har mulighed for at komme tættere på den åbne forskning og forskningsnettenes VPN-løsning.

Den 14. oktober løber det første webinar af stablen, og det er en introduktion til Open Science.

Der vil blandt andet blive diskuteret emner som kulturelle barrierer og fremlagt nogle praktiske værktøjer, der kan understøtte arbejdet. Sessionen vil være interaktiv, og der er rig mulighed for at fremsætte synspunkter, spørgsmål eller erfaringer.

Du kan få et hurtigt overblik over Open Science her.

  • Tid: 14. oktober 2020, klokken 14:00 til 15:30 (CEST).
  • Du kan tilmelde dig her.

Den 21. oktober har du mulighed for at lære mere om eduVPN:

Da folk blev hjemsendt i foråret i forbindelse med COVID-19, oplevede mange universiteter og forskningsinstitutioner udfordringer med deres VPN-løsninger. Ikke mindst i forhold til behovet for at skalere op for at betjene flere samtidige brugere.

Med støtte fra de europæiske forskningsnet begyndte en række universiteter derfor at implementere eduVPN som et supplement. I dette webinar kan du høre om erfaringerne. Desuden kan du opleve de helt nye apps, der er klar til brug i dette efterår.

Der vil være fokus på følgende aspekter af eduVPN:

  • Sådan kan eduVPN benyttes som adgang til instituttet (adgang til private ressourcer).
  • Sådan har forskningsnettene støttet implementeringen af ​​eduVPN på universiteter under COVID19-pandemien.
  • De nye apps.

Du kan læse mere om eduVPN her: Robust netforbindelse til nordiske akademikere.

  • Tid: 21. oktober 2020 klokken 14:00 til 15:30 (CEST)
  • Du kan tilmelde dig her.

Læs mere: