Gå til hovedindhold

Nyhedsbrev november 2020: Nyt nationalt HPC-landskab er nu klar til de første forskere | Ny direktør for det nationale samarbejde om digital forskningsinfrastruktur | Her er DeiCs webinarer i december

Nyhedsbrev fra DeiC, Danish e-Infrastructure Cooperation, november 2020.
Af
30/11/2020 06:11
Billede
Nyhedsbrev-logo
Grafik: DeiC

Velkommen til november-nyhedsbrevet.

Måneden har budt på flere større begivenheder, der skal være med til at forme fremtidens DeiC.

DeiCs bestyrelse har således ansat Gitte Julin Kudsk som ny direktør pr. 1. januar 2021. Ansættelsen sker som endnu et led i etableringen af en ny organisation til at varetage koordineringen af det nationale samarbejde om digital forskningsinfrastruktur.

Med underskriften af de første samarbejdsaftaler om drift af HPC-anlæg, der er tilgængelige for alle forskere ansat på de danske universiteter, er der nu også taget et stort skridt i retning af indfrielsen af visionen om at sikre adgang til digital infrastruktur i verdensklasse. I dette nyhedsbrev kan du læse meget mere om de fire HPC-typer, som HPC-landskabet kommer til at bestå af.

I december kan du deltage på fire forskellige webinarer, hvor indholdet spænder fra informationssikkerhed til fremtidens DeiC og samarbejdet med universiteterne. Find hele listen nedenfor.

Sidst, men ikke mindst, velkommen til Susanne Groth, der er ansat som ny DPO i DKCERT.

Rigtig go' læselyst.

Næste nyhedsbrev udsendes i december 2020.

Nyhedsbrevet sendes også på mail til tilmeldte abonnenter. Du kan til- og afmelde dig nyhedsbrevet pr. mail på denne side:


Nyt nationalt HPC-landskab er nu klar til de første forskere

Med underskriften af de første samarbejdsaftaler om drift af HPC-anlæg, der er tilgængelige for alle forskere ansat på de danske universiteter, er der nu taget et stort skridt i retning af indfrielsen af visionen om at sikre adgang til digital infrastruktur i verdensklasse.

Ny direktør for det nationale samarbejde om digital forskningsinfrastruktur

DeiCs bestyrelse har ansat Gitte Julin Kudsk som ny direktør pr. 1. januar 2021. Ansættelsen sker som endnu et led i etableringen af en ny organisation til at varetage koordineringen af det nationale samarbejde om digital forskningsinfrastruktur.

Her er DeiCs webinarer i december

I december kan du deltage på fire forskellige webinarer, hvor indholdet spænder fra informationssikkerhed til fremtidens DeiC og samarbejdet med universiteterne. Her er hele listen for julemåneden.

DeiC tildeles 15 mio. kroner fra forskningsreserven

Forhandlingerne om anvendelse af forskningsreserven er faldet på plads, og det ønskede beløb til DeiC er bevilget.

DKCERT ansætter en ny Data Protection Officer

Ny DPO med base på Aarhus Universitet skal være med til at styrke datasikkerheden på de jyske institutioner.

Hjælp os med at afprøve de nye Geteduroam apps

En række dygtige folk har over de sidste måneder været i gang med at udvikle nye apps, som giver slutbrugere en ny og forbedret adgang til eduroam. Disse apps er nu tilgængelige til test.

Ny høring om fremtidens data management-strategi

DeiC indkalder til høring vedrørende ny National strategi for data management baseret på FAIR-principperne.


Brug DeiC eScience Vidensportal

På DeiC eScience Vidensportal finder forskere og andre interesserede råd og vejledning om eScience.

eScience Vidensportal | Træningskurser

Træningsportalen på DeiC eScience Vidensportal indeholder en løbende oversigt over kurser om eScience.


Følg med i European Open Science Clouds arbejde i Norden

EOSC-Nordic-projektet handler om, at forskningen skal have mulighed for at tage afsæt i alle de data, som allerede eksisterer på tværs af fagområder og landegrænser. På den måde skal det gøres muligt, at konkrete forskningsområder kan dykke ned i en enorm vidensbank og komme op igen med nye og interessante problemstillinger ud fra det, man allerede ved.


Podcasts om Supercomputing i Danmark

Podcastserien Supercomputing i Danmark fortæller om forskeres praktiske erfaringer med at anvende supercomputere.


Gratis kurser til speciale-/ph.d.-studerende via PRACE

Danmarks medlemskab af PRACE giver mulighed for gratis kurser for studerende og forskere på danske institutioner.


Følg DeiC på de sociale medier

Du kan også følge DeiC via Facebook, Twitter og LinkedIn.

Vi deler små og store nyheder og aktiviteter fra ind- og udland, os selv og samarbejdspartnere.