Gå til hovedindhold

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål. Siden er under opbygning, og der vil løbende blive tilføjet flere spørgsmål og svar.

Adgang til de nationale HPC-anlæg

Der findes 5 forskellige typer af nationale beregningsanlæg. De er alle beskrevet her.

De nationale ressourcer på de 5 nationale HPC-anlæg er finansieret af universiteterne og Uddannelses- og Forskningsministeriet i fællesskab med hver 50 pct.

Danske forskere vil i løbet af 2021 få adgang til 5 forskellige typer af beregningsanlæg, uanset deres videnskabelig baggrund og tidligere erfaring. Du kan læse mere om de 5 HPC-typer her. Type 1 og 2 er allerede i drift.

Man skal kontakte sit lokale Front Office, hvis man er ny bruger, og har brug for support. Man skal også ansøge om beregningstid via sit lokale ressourceudvalg, det nationale ressourceudvalg eller det internationale ressourceudvalg. Proceduren for dette er beskrevet i denne video.

Ressourceudvalget er ansvarligt for uddeling af regntid på de forskellige nationale supercomputere. Der sidder to repræsentanter fra hvert universitet, og der er tilsigtet bred repræsentation af både faggrupper og køn. Se sammensætningen af ressourceudvalget her.

Ja. Hvert universitet råder over en andel af regnetiden på de nationale anlæg og kan tildele ressourcer til brugere direkte eller henvise til regnetid på nationalt eller internationalt niveau.

Man kan søge løbende via sit eget universitet, hos det såkaldte Front Office, samt to gange årligt via specifikke “calls” fra det nationale ressourceudvalg. Se mere på videoen her.

Der er indsamlet mere end 800 videnskabelige publikationer, som har anvendt national HPC. Her kan du få indblik i, hvilke videnskabelige discipliner, der har benyttet supercomputere.

Der er desuden podcasts og mere end 50 pilotprojekter, som også beskriver nogle af de videnskabelige områder, der har benyttet national regnekraft. Både samfundsvidenskab, humaniora, life science og fysik er repræsenteret. Læs mere her og her.

Front Office er det sted, man henvender sig for lokal support på sit eget universitet med hensyn til adgang til HPC-anlæg. Her får man også vejledning omkring, hvordan man får beregningstid på anlæg, og hvordan HPC kan bruges i forskning og undervisning. Optimering og hjælp med kode og data vil være et samarbejde mellem brugeren og Front Office for at finde frem til den rigtige hjælp. Se mere om kontaktinformationer her.

Back Office er det tekniske personale på de nationale HPC-anlæg. Back Office tager sig f.eks. af flytning af store mængder af data, behandling af GDPR og sensitive data, tekniske problemer med anlæg, software, hardware med mere. Problemer som Back Office ikke kan klare er f.eks. optimeringsproblemer med kode, eller hvis man er løbet tør for beregningstid. Se mere om kontaktinformationer her.

Andre anlæg end de nationale

Ja. Se mere information her.

Ja. Se mere information her.

Det nationale HPC ressourceudvalg. Se mere information her.

Data

Datahåndtering skal allerhelst være noget, der er taget stilling til inden forskningsprojektet starter i en såkaldt Data Management Plan (DMP). Læs mere her.

Der er mange datatyper, og mange forskellige kvaliteter og grader af vigtighed. Det vigtigste data skal gerne være FAIR og leve op til FAIR principperne. Læs mere her.

Hvor og hvordan du gemmer data afhænger af universiteternes datapolitik. Universiteterne tilbyder infrastruktur, hvor data kan gemmes, mens du arbejder på projektet. Det er normalt, at ikke alle data er helt FAIR før en eventuel deling og publikation. Men det bør være målet, at dine data er gjort så FAIR som muligt når forskningsresultaterne publiceres.

Det afhænger af universitetets datapolitik samt af det publicerende tidsskrifts politik på området. Universiteterne har typisk mulighed for at gemme forskernes data efter et projekt er afsluttet. Mens nogle tidskrifter har som betingelse, at data knyttet til artiklen også publiceres.

Det afhænger af det enkelte universitetets datapolitik.

Det afhænger af din egen og dit universitets politik på området.

Læs blandt andet “The FAIR Guiding Principles for scientific data management and stewardship” her.

FAIR principperne handler om data og metadata. FAIR har til formål at sikre, at data er både (F)indable, (A)ccessible, (I)nteroperable og (R)euseable. Mere detaljeret information om FAIR principperne kan findes her.

Du kan henvende dig til den lokale forskerstøtteenhed på dit universitet.

Nej, det er det ikke. Ikke alt data kan være åbent, men det kan stadigvæk være FAIR. Hvis et projekt handler om personfølsomme data i for eksempel sundhedssektoren, så kan data ikke blive offentliggjort. Men datasæt kan stadigvæk have detaljerede, maskindrevne metadata, så det er muligt for andre forskere at finde ud, hvad datasættet indeholder, om de har rettigheder til at få adgang, eller hvordan de eventuelt kan ansøge om det.

Det afhænger af universitetets datapolitik.

Det afhænger i høj grad af universitetets datapolitik. Men uanset hvad, skal du referere til brugen af national HPC i dine videnskabelige publikationer under “Acknowledgements”. På den måde kan vi måle på, hvilke videnskaber der har benyttet national HPC. Guideline findes her (kommer snart).

Ja.

Muligvis. Det afhænger af universitetets datapolitik.

Ja.

Strategier og politikker

DeiC står for Danish e-Infrastructure Coorporation. Universiteterne og DeiC samarbejder om etablering og drift af det nationale HPC-landskab, der skal sikre den nødvendige og tilstrækkelige beregningskraft til dansk forskning nu og i fremtiden. Universiteterne varetager drift og udvikling, mens DeiC har en koordinerende rolle. DeiC spiller også en rolle indenfor data management, samt udbyder infrastrukturtjenester (f.eks. Zoom og Forskningsnetværket). Du kan læse mere om DeiC her.

DeiCs bestyrelse består af folk fra ledelseslaget fra alle 8 universiteter, og bestyrelsen sætter retningen for det arbejde, som DeiC koordinerer nationalt og internationalt indenfor infrastruktur til dansk forskning. Du kan se DeiCs bestyrelse her.

HPC Forum er etableret som et rådgivende organ i DeiC med reference til DeiCs bestyrelse. HPC Forum skal via sin rådgivning stimulere og styrke udviklingen af fælles nationale tjenester og aktiviteter på HPC-området ud fra princippet om, at investeringer i digital infrastruktur til forskning og uddannelse skal koordineres, udnyttes og drives effektivt. Der sidder medlemmer fra alle 8 universiteter. Medlemmerne har forskningsbaggrund og grundig teknisk kendskab til HPC og er erfarne HPC-brugere. Du kan se sammensætningen af HPC-forum her.