Skip to main content

Anja C. Andersen på DeiC Konference 2019: At forstå galaksernes liv kræver massevis af data og god forskningsinfrastruktur

Inden for astronomien oplever man, at enorme mængder af nye data på samme tid er forskerens drøm og hovedpine. De giver nogle fantastiske forskningsmuligheder, mens udfordringen er, hvordan man skal transportere, opbevare og bearbejde de mange informationer.
By
24/09/2019 09:09
Billede
Galaxe stjerner
Foto: Colourbox.

Når man forsker i astronomi, opsamler man rigtig mange data fra teleskoper eller satellitter og den teknologiske udvikling samt forbedrede indsamlingsmetoder betyder, at der i løbet af ganske få år er taget et data-kvantespring.

Derfor står man i et dilemma, hvor nye muligheder betyder, at datamængderne bogstavelig talt er løbet ind i et Big Bang, mens de praktiske omstændigheder til behandling og transport har svært ved at følge med i samme tempo.

Billede
Anja C. Andersen
Foto: Københavns Universitet

”De store datamængder gør det til en drøm at være forsker og underviser,” siger professor Anja C. Andersen ved Niels Bohr Instituttet.

”For få år siden havde vi måske 100 supernova-registreringer per år. Sidste år var det steget til 6.000 men allerede inden for de næste par år, vil antallet nok være på 100.000. Det skyldes eksempelvis registreringer fra LSST-teleskopet (The Large Synoptic Survey Telescope), der er planlagt til at står færdigt i 2022,” fortæller Anja C. Andersen, der er astronom og astrofysiker ved Niels Bohr Instituttet i København, professor i offentlighedens forståelse for videnskaben og den afsluttende keynote-taler på DeiC konference 2019.

Åbne databaser

De mange data opsamles i store open source-databaser, der gør informationerne tilgængelige for alle, der er interesserede. Men mange data går desværre tabt i processen fordi transporten af så store datamængder eksempelvis er enormt dyr eller umulig.

”Man kan godt betegne de mange data som et luksusproblem, for vi modtager rigtig meget nyt materiale, hvilket gør det til en drøm at være underviser og forsker. Vi kan hele tiden fodre vores studerende med informationer, som er jomfruelige,” siger Anja C. Andersen.

”På den anden side er det enormt ærgerligt, at vi må vinke farvel til data, som potentielt stadig rummer spændende viden.”

Filtrering og struktur er alfa og omega

Ud over transport fra satellitter til jorden skal data også transporteres fra teleskoperne og ud til de institutioner, som skal forske i dem eller til de supercomputere, der regner på materialet. Det kræver en hurtig og robust infrastruktur til forskningsdata som eksempelvis forskningsnettet.

Samtidig kræver det nytænkning i forhold til supercomputerkapacitet, machine learning, data mining og andre angrebsmetoder, som kan være med til at strukturere indhold.

”Filtrering og systematisering er to grundprincipper, når vores forskere og studerende arbejder med store datamængder. Disse kompetencer betyder faktisk, at en del af vores studerende også bliver ansat i virksomheder, der har behov for dataanalyse, som ikke arbejder med astronomi.

Grundstoffernes oprindelse

Men udgangspunktet for er forsker er naturligvis forskningen og Anja C. Andersen har en vision.

Billede
Supernova
Kilde: M. Sullivan.

Antal registrerede supernovaer gennem de sidste 400 år. Fra 2022 forventes tallet at runde 100.000 observationer af supernovaer pr. år på grund af ny teknologi.

”Min personlige drøm er at være med til at blotlægge grundstoffernes oprindelse. Det vil blandt andet give et meget mere solidt fundament til at bestemme, om der er liv på andre planeter,” fortæller hun.

Ligeledes forventer hun, at nye data kan være med til at give svar på to af de vigtige spørgsmål inden for astronomien.

Det handler om mørkt stof, som har indflydelse på, at stjernerne bibeholder deres position i galakserne og mørk energi, som medfører, at universet udvider sig hurtigere og hurtigere, modsat den fysiske logik.

”Det er områder, hvor vi mangler nogle svar. Emner hvor fysikkens og matematikkens love skal strækkes til det yderste for at se, om de kan holde under spidsbelastning. På den måde kan vi trykprøve om lovene altid er gyldige, så vi kan anvende dem med sikkerhed,” lyder det fra Anja C. Andersen.

Stolte danske astronomi-traditioner

Forskningsarbejdet på Niels Bohr Instituttet kan således være med til at cementere Danmarks solide position inden for astronomien, som startede med Tycho Brahes observationer tilbage i den sidste del af 1500-tallet og Ole Christensen Rømers fastlæggelse af lysets hastighed.

På DeiC konference 2019 kan du høre meget mere om Anja C. Andersens erfaringer med bearbejdningen af de store datamængder, der måske kan være med til at give nye svar på planetens oprindelse og hvorfor det arbejde kræver god forskningsinfrastruktur.

Tilmeld dig nu

DeiC konference 2019 løber af stablen den 30.-31. oktober i Fredericia på Trinity Hotel og Konference Center. Temaet er i år ”Changing Interfaces”, der henviser til at grænserne mellem infrastruktur, sikkerhed, data management og HPC i højere og højere grad smelter sammen.

Vi glæder os meget til at se dig.

Læs mere

Om Anja C. Andersen

Anja C. Andersen er en meget aktiv formidler af astronomisk forskning og har udgivet flere videnskabelige bøger. Blandt andet på baggrund af dette blev hun i 2017 udpeget som Danmarks første professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi.

Sideløbende er hun ansat ved Niels Bohr Instituttet, hvor hun forsker i astrofysik. Hendes primære forskningsfelt er det kosmiske støvs termiske, dynamiske og kemiske rolle i stjerneprocesser.

Anja C. Andersen har modtaget mange priser for sit arbejde blandt andet Dansk Magisterforenings forskningspris inden for naturvidenskab, H.C. Ørsted-medaljen i sølv og Mathildeprisen af Dansk Kvindesamfund for at have sat sit præg på et ellers udpræget mandsdomineret felt. Kilde: Wikipedia.