Skip to main content

DKCERT har ansat to nye sikkerhedsfolk

To nyansættelser i DKCERT skal være med til at styrke sikkerheden på forskningsnettet.
By
Mon, 10/12/2020 - 07:35
Billede
netværk
Grafik: Colourbox.

Informationssikkerheden er evig aktuel, og DKCERT har nu ansat to nye personer, der skal bidrage til en endnu bedre sikkerhed på forskningsnettet.

De nye medlemmer af DeiC-teamet er Jack Hjortholm og Carina Lamb, der nu begge kan kalde sig Cyber- og informationssikkerhedskonsulenter i DKCERT.

Jack Hjortholm er nyuddannet fra Erhvervsakademi Aarhus, hvor han har afsluttet en professionsbachelor i it-sikkerhed.

Carina Lamb er også nyuddannet med en tilsvarende uddannelse, som hun dog har færdiggjort på Københavns Erhvervsakademi.

Arbejdsopgaverne for dem begge består blandt andet i at håndtere sikkerhedshændelser på forskningsnettet og informere universiteterne om situationen. En sikkerhedshændelse kan eksempelvis være et virusudbrud, et hacker-angreb eller et overbelastningsangreb.

DKCERT håndterer hændelser udefra rettet mod forskningsnettet og hændelser, der opstår på forskningsnettet og er rettet mod andre netværk.

Carina og Jack har kontor på DTU i Lyngby i bygning 305.

Velkommen til DeiC!