Skip to main content

DKCERT ansætter en ny Data Protection Officer

Ny DPO med base på Aarhus Universitet skal være med til at styrke datasikkerheden på de jyske institutioner.
By
11/11/2020 11:11

DKCERT, der er en del af DeiC, har netop ansat Susanne Groth, som sammen med resten af teamet skal udfylde rollen som DPO, primært i den vestlige del af kongeriget.

Susanne har tidligere været DPO for de maritime uddannelser, hvor hun ligeledes har fungeret som underviser i både økonomi og jura.

Billede
Susanne Groth
Foto: Nicolai Devantier

Hun er nemlig oprindelig uddannet inden for økonomi, men har sideløbende med sit arbejde også fuldført jurastudiet og har således to kandidatgrader med i bagagen.

Susanne skal nu indgå i DKCERTs DPO-tjeneste, der hjælper forsknings- og uddannelsesinstitutioner med at overholde EU's databeskyttelsesforordning.

En stor del af arbejdstiden vil derfor blive anvendt på de forskellige institutioner, der anvender DPO-tjenesten, men det faste skrivebord vil være placeret på Aarhus Universitet sammen med resten af DeiC-teamet.

  • Du kan læse mere om DPO-tjenesten her.

Tidligere har Susanne Groth gennem flere år arbejdet i Kina, blandt andet på den danske ambassade i Beijing, men i dag er hun bosat i Brabrand sammen med sin mand.

I fritiden dyrker Susanne roning i bådtypen inrigger, som er en båd, hvor roerne sidder med ryggen mod stævnen, hver har en åre og dirigeres i den rigtige retning af en styrmand.

Velkommen til Susanne.