Skip to main content

Tilmelding til DeiC konference 2017 er åben

Nu kan man melde sig til efterårets konference om forskningsnet, supercomputere, datamanagement og sikkerhed.
By
06/06/2017 13:06

Den 26.-27. september 2017 finder DeiC konference 2017 sted på Comwell Kolding. Emnet for årets konference er "Fra e-infrastruktur til Open Science."

Blandt talerne er professor Barend Mons, der taler om FAIR-principperne for åbne data (Findable, Accessible, Interoperable, Re-usable). Han var formand for den højniveau-ekspertgruppe, som EU-kommissæren for forskning bad komme med et udspil til, hvordan tankerne bag European Open Science Cloud kan blive til virkelighed

Blandt de øvrige emner er fremtiden for forskningsnetværk, supercomputere, datamanagement og sikkerhed.

Normalprisen for deltagelse er kr. 3.300 for begge dage inklusive middag tirsdag aften. Men hvis man tilmelder sig inden torsdag den 3. august 2017, sparer man kr. 300, så prisen bliver kr. 3.000. Overnatning betales særskilt.

Læs mere