Skip to main content

Rammekontrakten for fremtidens tale-til-tekst-tjeneste er på plads

Vinderen af det fællesnordiske udbuddet om tale-til-tekst er Amberscript. Se, hvad det betyder for dig.
By
Fri, 07/02/2021 - 08:57
Image
Interview-situation
Foto: Colourbox.

Det er efterhånden almindeligt, at man anvender automatiske tale-til-tekst-værktøjer til formål som eksempelvis hurtig transskription af dine forskningsinterviews, foredrag, fokusgruppeinterviews eller anden lyd, der er relevant for studerende og forskere.

I øjeblikket deles universiteterne om nogle licenser til KONCH, og det er tidligere blevet en mulighed at tilkøbe Amberscript til DeiCs Kaltura-tjeneste.

For også at tilbyde en god løsning fremover blev der i foråret afholdt et fællesnordisk udbud om tale-til-tekst-tjenesten, og rammekontrakten er i forlængelse heraf tildelt AmberScript.

Hvad betyder det for dig?

Som et resultat af udbuddet svarede fem tilbudsgivere, inden for fristen den 21. maj 2021, med dokumentpakker, der opfyldte de formelle krav.

Efterfølgende har produkterne været gennem en testfase og evaluering, som beskrevet i udbudsmaterialet. Baseret på dette opnåede Amberscript den højeste score.

Tjenesten vil derfor blive et tilbud til alle institutioner, der er tilsluttet DeiC, hvilket samtidig betyder, at KONCH udfases ved udgangen af 2021.

Amberscript indeholder, i lighed med KONCH, en selvstændig webflade, hvor du kan uploade dine lyd- eller videofiler og få dem tekstet.

DeiCs medietjeneste, Kaltura er allerede knyttet sammen med transskriptionsværktøjet, så her er der ingen ændringer.

DeiC tilbyder også en anden all-in-one videoplatform, der hedder Panopto. Den er målrettet mod undervisning og præsentationer, hvor det skal være enkelt at anvende - og producere brugergeneret videoindhold. Denne tjeneste har et indbygget transskriptionsværktøj.

  • Du kan læse mere om Panopto her. 

I forhold til at melde om priser og betingelser er det endnu for tidligt, men vi vil komme med det, så snart vi har informationen.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte Thorkild Jensen, der er tjenesteansvarlig.  

Læs også: